Junior -  Julehyggetræf

Søndag d. 28. december havde juniorerne i vores landsdel mulighed for at mødes i Vejle skytteforenings lokaler.

Træffet var et forsøg på, at starte noget socialt for de juniorer, der er i landsdelen. Et forsigtigt bud på en succes var 10 deltagere, da det jo var i juleferien, og indbydelsen først var kommet i starten af december.

Det blev hurtigt klart at 10 juniorer kom der helt sikkert. Der mødte alt i alt 20 juniorer op d. 28. december.

Juniorerne blev delt i to skydehold ved lodtrækning, og derefter skød de alle et almindeligt klasseprogram inden der var spisepause. Efter pausen fik de en intro til en ”diopterøvelse”. Diopterøvelsen gik ud på at lære sit diopter at kende, for hvad gør et ”click”? Mens det ene skydehold gennemførte øvelsen, så fulgte det andet med på storskærmen. Øvelsen gav den enkelte indblik i netop sit diopter, og nogle fandt også ud af, at de nok lige skal øve at stille på diopteret, at undgå at miste orienteringen på skiven. Der var samtidig mulighed for, at få hjælp til forbedring af skydestillingen på de baner, der ikke var i brug. Dette tilbud var nogle af skytterne rigtigt glade for.
Da der var to store skydehold, kunne det lade sig gøre at skyde to finaler efter skyttebogens bestemmelser. Det blev to gode finaler, hvor de alle fik et indblik i, hvad det indebærer at stå i en finale.

Juniorerne nåede også at få oprettet en Facebook side for juniorerne i DGI Sydøstjylland. Her er så også lige en opfordring til de juniorer, der ikke er kommet på endnu at melde sig, og til de juniorer, der ikke kunne deltage, at de kan gå ind på FB og melde sig på: Sydøst Jyllands junior skytter.

Det er planen at juniorerne kaldes sammen igen inden udendørssæsonen starter. Der kommer opslag på FB siden, og det bliver sendt til foreningerne.

Sidst men ikke mindst skal der lyde en stor tak til Vejle skytteforening for at huse arrangementet med alt hvad dertil hører, og de 3 gange Anders, der hjalp på banen, og holdt styr på resultaterne.
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
DGI Sydøstjylland | Langmarksvej 45 | 8700 Horsens | Tlf.: +45 79404401 | sydoestjylland@dgi.dk