Udtagelsesregler for diverse amtshold


Baneskydning, gevær

Efter rangliste over indberettede KAP-skydninger, hvor skytten skal have 3-4 resultater for at komme i betragtning. Derudover er der mulighed for at bruge 2-3 wildcard til skytter som kan forstærke amtsholdet.

Derudover udtages der så vidt muligt 3 reserver i prioriteret rækkefølge til alle klasser, da der ofte sker oprykning efter udtagelsestidspunktet.


Udtagelsen skal gerne ske 1 måned før sidste tilmeldingsfrist.

Brev til hver enkelt skytte med oplysninger om kontaktperson.


Geværterrænskydning

Til seniorholdet udtages de 6 højest rangerende efter ranglisten med de 3 bedste skydninger i indeværende sæson. Dog selvfølgelig sådan, at har nogle ikke mulighed for at komme, går man længere med i ranglisten.


Udover disse 6 skytter suppleres med 4 liggende (åben, vet eller junior) uden dog at lægge sig fast på, at der skal være 4 liggende på holdet. Hvis det skønnes, at der er yderligere seniorer, som vil være i stand til at skyde mere end de liggende, vil disse blive foretrukket.


Veteranhold udtages efter ranglisten.


Ungskyttehold udtages efter ranglisten med de 2 bedste ungskytter med tre skydninger i indeværende sæson suppleret med de 2 bedste juniorer efter ranglisten. Dog kan der godt være mere end 2 ungskytter, hvis det skønnes, at disse vil skyde mere end juniorerne.


I sæsonstarten, hvor der ikke er skytter med 3 skydninger, vil der blive skelet til sidste års resultater.

 

Pistol
Ranglisten, med mulighed for at bruge 2-3 wildcard til skytter der er godt skydende lige præcis på udtagelsestidspunktet.
DDS Sydøstjylland | Langmarksvej 45 | 8700 Horsens | Tlf.: +45 79404401 | dds-sydoestjylland@skytten.dk