Så kom vi over vores P-Ung samling i weekenden.

Efter en kort evaluering af vores forrige samling, (hvor der var delte meninger om natskydningen, med Raimstainmusik) gik vi i gang med dagens program.

Kun en enkelt skytte havde skudt uden døre i denne sæson, så det var ret hård at komme ned at ligge.

Remmen sad ikke ordentligt, hvordan var det nu man skulle ligge osv.

Og hold da op hvor var skiven lille.. Det viste sig at det var Unionsskiven der var sat op, så det hjalp da vi fik andre bag-plader på.

Vi lagde ud med liggende, hvor vi fik justeret håndstop, rem, kolbekappe samt nogle enkelte fik noget under deres kindpude.

Vi skulle også have lært at finde vores skydestilling. Så op at gå, ned at skyde 5 skud, op igen, ned og skyde.. Her var vist noget vi skulle træne på. Skudbilledet havde det med at flytte sig.

Efter en fortjent frokost, var tiden inde til at prøve den knælende skydestilling.

Hvem har da opfundet denne umenneskelige stilling? Når man endelig har sat sig er benet ved at falde af, når man prøver på at rejse sig igen. Man vælter jo om og ligger så langt man er, efter en skydning.

At Louise så kunne gøre enhver topskytte misundelig, ved at starte med at skyde 47 på de 5 første skud hun nogensinde har prøvet knælende, er jo så noget helt andet J

Jublen kom også hos de andre, efterhånden som tierne begyndte at poppe op på det elektroniske markeringsanlæg.

Vi sluttede af med tre finaler.
I den stående og knælende finale startede vi med, at skulle skyde mindst en 6.0 for at gå videre.. derefter 6.5, 7.0 osv.  Vi skulle faktisk helt op på 9.5 inden vi fandt en vinder.
I liggende startede vi på 9.0, og da vi nåede til tierne blev det til 10.0, 10.1, 10.2
Vi nåede her op til 10.4 inden vi her fik en vinder.

Både i stående og liggende fik drengene bank af pigerne, så mon ikke der er nogen der skal træne for at få revanche næste gang.