Fotos og tekst af: Zascha Meier Watz, DGI Sydøstjylland Skydning

Redet på målstregen

For bare få år siden var Bjert Hallens skydelokaler næsten tomme og tavse, den lokale skytteforening kæmpede en dødskamp, men fik vendt skuden med en ren fuldtræffer.

Sdr. Bjert-Sdr. Stenderup Skytteforening har de sidste 7 år gennemgået en opblomstring uden lige i DGI Sydøstjylland Skydning.

 
Inden for en time er der ankommet ca. 25 børn og voksne til træning i den lokale skytteforening, nogle erfarne, andre helt nye medlemmer, og rundt om bordene går snakken livligt om aftenens resultater. 

For bare 7 år siden var Sdr. Bjert-Sdr. Stenderup Skytteforening nede på 7 aktive medlemmer,  men gennem et sollidt og aktivt foreningsliv i den lille landsby, er foreningen gået fra nær-lukning til at vokse stødt med 10% i medlemstal om året. 
Den nyvalgte formand Birger Jakobsen uddyber, ”Vi har som forening haft en stille og rolig stigning i medlemmer og aktivitet over de seneste år. Det er en udvikling, som vi gerne vil fortsætte over de næste 5 år, sådan at vi kan fortsætte med at udvikle os som forening, og som skytter.”

Det er også kun inden for det sidste år, at foreningen så småt er startet med at tage ud til stævner, og som Birger forklarer, så gælder det lige nu ikke om at vinde, men om at samle erfaring og derigennem udvikle foreningens arbejde og skytter.
Ud over en solid stigning i medlemmer, så har Sdr. Bjert-Sdr. Stenderup Skytteforening også gennemgået en renovering af baner og våbenboks, begge dele betalt af kommunen. Og netop den økonomiske støtte betyder meget for de små foreninger rundt i landet.

”Vi er en af de små foreninger, og uden den økonomiske støtte fra kommunen og velviljen fra lokalsamfundet, ville vores vækst og fortsatte arbejde ikke være mulig. Jeg er utrolig imponeret over støtten,” udtaler Birger Jakobsen.

 
Hver mandag fra kl. 18.30 byder Sdr. Bjert-Sdr. Stenderup Skytteforening på riffel- og pistolskydning, og som flere af de aktive fortæller på denne sensommer mandag, så er det en idræt for alle uanset alder og erfaring.

For mere information om skydning og Sdr. Bjer-Sdr. Stenderup Skytteforening: http://www.skytten.dk og http://www.bssf.dk

 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
DGI Sydøstjylland | Langmarksvej 45 | 8700 Horsens | Tlf.: +45 79404401 | sydoestjylland@dgi.dk